Filosofien bag mit opdræt

Mine fugle er utrolig vigtige for mig - og derfor er etik også en stor del af det at sælge fugle her i Lanngs Fuglehus. Jeg opdrætter ikke - bare for at gøre det. Og jeg sælger ikke mine fugle til hvem som helst. Jeg har gjort mig mange tanker om, hvad det er for hjem jeg ønsker til mine fugle - og hvilke krav jeg stiller til købere. Men kan man stille krav til købere? Ja - det mener jeg godt at man kan. De fugle som kommer til verden i MIN varetægt, har ikke bedt om at blive "født". Ligesom de heller ikke har nogen indflydelse på, hvor de ender med at skulle tilbringe livet. Her føler jeg et særligt ansvar for, at de som køber fugle her hos mig, har gennemtænkt hvad det vil sige at tage sig af sådan en lille fjerbold - uanset art. Jeg er nødt til at sikre mig, at køberen har overvejet, hvilke behov fuglen har - og om de nu også er i stand til at møde disse behov. Da fuglene jo er sociale dyr, så kan det IKKE nytte, at man agter kun at holde én fugl. Det er simpelthen ikke godt nok - og med tiden har jeg lært, at både min samvittighed og fuglens velbefindende er bedst tjent ved at afvise sådanne købere.

Mange mennesker har gennem tiderne haft stor gavn af, og elsket deres ene lille pips - som ofte er blevet vanvittig tam. Og et eller andet sted i deres hoved, retfærdiggør mange fuglens ensomhed med, at den jo får masser af opmærksomhed. Desværre er det bare ikke godt nok;

1) Du er et menneske, og kan som sådan IKKE opfylde en fugls sociale behov.

2) En ting er at det er godt nok for dig - men det er direkte synd for fuglen at være uden minimum én artsfælle.

Jeg tror man skal forsøge at forestille sig, hvordan man SELV ville have det, hvis man var tvunget til at leve hele livet uden menneskelig kontakt. Jeg tror de fleste ville være enig med mig i, at det ville være forfærdelig. DERFOR - skal du gøre din fugl den tjeneste, før du tænker på dig selv, at tænke på den.

Prisen på en fugl kommer meget ofte til at indikere værdien på dens liv. Jeg er ikke enig i, at det nødvendigvis behøves at være sådan. Selv en syg undulat har behov for - og krav på - dyrlægehjælp, hvis det skulle blive nødvendig. Det skal man gøre sig klart inden man køber fugl. Ind imellem stiller jeg mange spørgsmål til mine købere, men det er vigtigt for mig, at de har tænkt alle scenarier igennem inden købet, og er villige til at påtage sig det ansvar der følger med - også hvis det skulle betyde en dyrlægeregning, der jo i sagens natur meget ofte vil være højere end fuglens pris - i hvert fald når det gælder de arter JEG sælger.

Jeg har typisk to slags købere; de der køber tamfugle og de der køber volierefugle. Tamfuglene er ofte familiemedlemmer, og det varmer virkelig mit hjerte, når jeg høret tilbage fra tidligere købere, hvor fuglen bliver både skattet og forkælet. Der er dog noget jeg har lært med tiden - og det er, at for at "projekt fugl" skal lykkes, skal det være et familieprojekt - ikke et "børneprojekt". Derfor sælger jeg heller ikke fugle, hvis fremtidige hjem skal være et børneværelse - MED MINDRE den fugl får eller har selskab af andre fugle - og ikke mindst - at forældrene anerkender, at ansvaret for fuglene er 100% deres, og hvis/når barnet bliver træt af dem, så må de flytte ind i stuen, og mor og far må overtage forpligtelsen. Børn kan have stor glæde af husdyr - men kun med forældrene som de endelige ansvarshavende. Ellers ender fuglene som vandrepokaler - fra hjem til hjem - og det er dyrplageri.

Køberne af fugle til voliere gør mig altid lidt glad. Et liv som volierefugl, med masser af plads til at flyve rundt på, og masser af artsfæller at interagere med, er noget nær det perfekte liv for en fugl - i hvert fald de arter jeg sælger. Men naturligvis har jeg også her nogle holdninger, som gør, at jeg er selektiv, når det kommer til salg. Jeg sælger ikke mine fugle til bundt-opkøbere, som så sælger dem videre på markeder med fortjeneste. Det er nu oftest heller ikke noget problem for mig, da mine fugle er for dyre, til at den slags kan få noget ud af det. Jeg stiller også krav om, at fuglene skal have fri adgang til indehus - året rundt. Mange mister fugle om vinteren til frosten - og det er ikke i orden, når det kunne undgås, ved at give fuglene mulighed for at gå indenfor. Hvis folk køber volierefugle af mig i vinterperioden, skal de gå med til at holde fuglene indendørs indtil forsommeren, hvor temperaturen tillader at de sættes ud. Det er simpelthen et must, da mine fugle har mulighed for at søge ind i et rum, opvarmet til 18 grader, og de ville ikke overleve, hvis de pludselig blev sat udenfor.

At opdrætte fugle er ikke "bare" en hobby - det er faktisk blevet en livsstil. En livsstil som jeg er rigtig glad for, og som jeg håber smitter af gennem de fugle jeg sælger, og de råd som folk altid er velkomne til at bede om. Jeg håber du kan lide filosofien bag mit opdræt, og forstår begrundelserne for, at jeg stiller de krav, som jeg gør. For mig er fuglene 100% i centrum - og det vil de altid være.